Ligesom vores hud og hår består vores negle af små kreatinceller. Kreatincellerne bliver produceret i Matrix, som ligger lige under huden bag ved neglebåndet.
Foran matrix og neglebåndet ligger det, som kaldes for lunula. Lunula er det område, de fleste kender som ”den lille hvide halvbue”. I lunula sker en sammenpresning af kreatincellerne, så de går fra at være hvide og usammenpressede til at være flade og gennemsigtige. Det er altså derfor, at man har den lille hvide halvbue, som går over i den lyserøde negleplade.
Efter at kreatincellerne er blevet sammenpresset i lunula, vokser de ud og danner neglepladen, der hæfter på huden. Det næste stykke af neglen, som ikke længere sidder fast på huden, kaldes den frie kant.
Det præcise punkt, hvor neglepladen slipper huden, kaldes hyponychium. En normal hyponychium vil slippe neglen uden problemer, mens en overproduceret hyponychium vil vokse en smule ud med neglen og derved danne et tyndt lag følsom hud under den frie kant.
De laterale folder sidder på neglens sider. Det er egentlig blot de hudfolder, som let beskytter siderne af neglen med hud.
Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.