Lovlige negleprodukter rammes urimeligt – det virkelige problem overses

Endnu engang raser debatten om UV-hærdende gelprodukter og deres risiko for allergiske reaktioner. Eksperter advarer bredt mod produktkategorien og retter ofte kritik mod virksomhederne bag. Men kritikken rettes mod hele markedet – uden at skelne mellem lovlige og ulovlige produkter. Er denne fremstilling retvisende, oplysende og fair? Det mener jeg ikke.

Mit navn er Signe Hartung Roslyng, og jeg er stifter af Neglefeber og brandet The Gel Collection. Som virksomhedsejer arbejder jeg hver dag med gelprodukter, der lever fuldt ud op til EU’s kosmetikforordning og er sikkerhedsvurderet af uvildige eksperter. Alligevel oplever jeg gentagne gange, hvordan der ukritisk rettes kritik mod lovlydige hjemmebrugsprodukter.

Denne tilgang underminerer ikke blot forbrugernes tillid, men svækker også fundamentet i EU’s regulative rammer og det store arbejde, som ansvarlige virksomheder hver dag lægger i at sikre kvalitet, dokumentation og gennemsigtighed.

Mere end 62% af produkterne på markedet er ikke egnet til forbrugere

Faktum er, at UV-hærdende negleprodukter indeholder akrylater – en ingrediensgruppe, som hos nogle kan udløse allergiske reaktioner. Det anerkender vi fuldt ud. Netop derfor er ansvarlig kommunikation en grundsten i alt, vi gør hos Neglefeber. Vi arbejder aktivt for at oplyse om både risici og korrekt anvendelse – gennem teoribøger, videoguides og letforståelige vejledninger, der giver vores kunder de bedste forudsætninger for at bruge produkterne sikkert.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at alle UV-gelprodukter, der lovligt sælges i EU, er underlagt nogle af verdens strengeste regler. Ifølge EU’s kosmetikforordning må et produkt kun markedsføres, hvis det er sikkerhedsvurderet af uafhængige eksperter, og alle ingredienser er dokumenteret og godkendt til den konkrete anvendelse.

Flere af de akrylattyper, der ofte rettes generel kritik imod, er netop godkendt til brug i kosmetik, fordi de er blevet vurderet som sikre ved den specifikke anvendelse. Disse vurderinger bygger på omfattende toksikologiske data og foretages af eksperter inden for feltet.

Derfor bør debatten ikke skabe unødig frygt om lovlige ingredienser, men i stedet fokusere på at bekæmpe de produkter og aktører, der ikke overholder reglerne, og som dermed udgør den reelle risiko.

Og det viser sig faktisk, at en undersøgelse fra februar 2024, udført af Forbrugerrådet Tænk Kemi, viste et alarmerende billede. Ud af 70 testede gellakprodukter på det danske marked var:

• 41,4 % kun tilladt til professionel brug (bl.a. pga. de allermest allergifremkaldende akrylater – herunder HEMA og Di-HEMA)

• 21,4 % havde fejl i ingredienslisten – eller manglede den helt

• Kun 37,1 % overholdt lovgivningen for hjemmebrug

Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

Når mere end halvdelen af produkterne på markedet ikke er egnet til forbrugere, er det ikke ansvarlige og lovlydige brands, der bør stå for skud. Det reelle behov er langt tydeligere: Mere myndighedskontrol og markant styrket håndhævelse.

Der er brug for en faktabaseret debat, hvor fokus rettes derhen, hvor det hører hjemme – mod de produkter og aktører, der reelt udgør en risiko for forbrugernes sikkerhed. Og samtidig en anerkendelse af, at problemet ikke løses med generaliserende kritik, men med handling dér, hvor det batter mest.

De mest regulerede produkter møder den hårdeste kritik

Et andet overset faktum i debatten er, at EU allerede i slutningen af 2021 indførte et forbud mod de allermest allergifremkaldende akrylater - HEMA og Di-HEMA - i hjemmebrugsprodukter. De samme stoffer er dog fortsat tilladt i professionelle produkter, fordi man antager, at de håndteres af fagfolk med korrekt uddannelse og kemikaliekendskab.

Men her opstår et stort problem: I Danmark er "negletekniker" ikke en beskyttet titel. Det betyder, at myndighederne ikke har nogen reel mulighed for at skelne mellem private og professionelle brugere – og derfor heller ikke kan forhindre, at professionelle produkter med højt allergipotentiale sælges til uvidende forbrugere.

Set med vores øjne viser det tydeligt, hvor vigtigt det er at få en officiel og reguleret negleteknikeruddannelse i Danmark. Det ville give myndighederne redskaberne til faktisk at kunne gribe ind og stoppe salget af produkter, der ikke er egnet til hjemmebrug. Alternativt bør man overveje at udvide forbuddet mod HEMA og Di-HEMA til også at gælde professionelle produkter. Det ville skabe ens spilleregler for alle og mindske behovet for særskilte uddannelseskrav.

Endnu engang understreger det, at der er langt større behov for skærpet myndighedskontrol frem for generaliserende kritik af alle typer akrylater og de brands, der faktisk overholder lovgivningen.

Misvisende brug af data og mangel på nuancer i debatten

I den offentlige debat er der gentagne gange blevet draget konklusioner om hjemmebrugsprodukters allergirisiko på baggrund af statistikker, der i virkeligheden dækker et langt bredere og mere komplekst marked. Det er problematisk.

De data, der bruges til at tegne et billede af markedet for hjemmebrug, handler nemlig ikke kun om hjemmeprodukter. De omfatter bl.a.:

• Professionelle produkter med markant højere risikoprofil

• Behandlinger udført af negleteknikere med varierende faglighed og uddannelsesniveau

• Andre akrylatbaserede produkter (som f.eks. vippelim)

• Ulovlige produkter købt fra ikke-EU-platforme

Når man alligevel vælger at fokusere udelukkende på hjemmeprodukter – samtidig med at man bruger data, der dækker en langt bredere kategori – skaber det et skævt og misvisende billede. Det synes jeg hverken er fair over for forbrugerne eller for de brands, der faktisk gør tingene ordentligt. Tværtimod risikerer det at vildlede seerne.

Det bliver særligt problematisk, når vi ved, at over 62 % af UV-gelprodukterne på det danske marked enten er direkte ulovlige eller indeholder ingredienser, der kun er tilladt til professionel brug. Med så stor en andel ikke-godkendte produkter i omløb giver det simpelthen ikke mening at drage generelle konklusioner om hjemmebrug på baggrund af disse tal. De siger intet om de produkter, der rent faktisk overholder EU’s strenge kosmetikregler – for den høje andel af ulovlige og professionelle produkter vil unægteligt påvirke statistikken.

Hvis vi vil have en saglig og faktabaseret debat om produktsikkerhed og reelle risici, er det helt afgørende, at vi skelner klart mellem lovlige og ulovlige produkter. Alt andet er som at sammenligne æbler med pærer – og det gavner hverken forbrugerne eller oplysningsniveauet.

Hvad er løsningen?

Vi mener ikke, at løsningen er at fordømme de lovlydige brands eller en hel branche. Løsningen ligger i en målrettet indsats, hvor myndighederne intensiverer kontrollen med ulovlige produkter – herunder dem, der importeres fra ikke-EU platforme – og hvor der samtidig skabes mere ensartet regulering af det professionelle marked. Det kunne ske gennem beskyttelse af titlen “negletekniker” eller ved at EU udvider forbuddet mod de allergifremkaldende stoffer som HEMA og Di-HEMA til også at gælde professionelle produkter.

Derudover er der behov for, at myndigheder, medier og fagpersoner i højere grad bidrager til en faktabaseret og nuanceret debat, hvor man tydeligt skelner mellem lovlige og ulovlige produkter, og hvor oplysning bygger på dokumentation frem for antagelser og holdninger.

Hos Neglefeber ønsker vi at bidrage konstruktivt. Vi er klar til dialog og samarbejde på tværs af branchen, myndigheder og eksperter – med målet om at skabe et mere oplyst, balanceret og ansvarligt grundlag, til gavn for både forbrugersikkerhed og tillid.