Du har tilføjet en vare til kurven

Total

    Tilbage til butikken
    Se kurv

    Fejlfindinger og løsninger

    Når man arbejder med negleprodukter - især som nybegynder - vil man med stor sandsynlighed opleve nogle udfordringer med enten påføring, holdbarhed eller noget helt tredje på et tidspunkt. Det er helt normalt - øvelse gør mester. Den gode nyhed er, at der heldigvis altid findes en løsning. Derfor har vi udarbejdet en stor liste over udfordringer og løsninger, som dækker alle typer af fejl.

    Fejlfinding og løsninger

    Introduktion

    Vigtigt at vide, hvis du oplever udfordringer med dine produkter

    Når man arbejder med negleprodukter - især som nybegynder - vil man med stor sandsynlighed opleve nogle udfordringer med enten påføring, holdbarhed eller noget helt tredje på et tidspunkt. Det er helt normalt - øvelse gør mester. Den gode nyhed er, at der heldigvis altid findes en løsning.

    Helt generelt er det vigtigt at vide, at det meget sjælendt er selve negleprodukterne, der er årsagen til udfordringer. Det er stort set altid en lille ting i påførings- eller aftagningsprocessen som glemmes eller gøres forkert. Det kan også skyldes ting man gør i sin hverdagen, som man ikke umiddelbart tænker over kan påvirke neglene. Eksempler på dette er kontakt med rengøringsmidler, havearbejde eller kontakt med meget vand. Sidst men ikke mindst har neglenes tilstand også stor betydning - om end det er fra naturens side af eller skader tilført udefra.

    Hav tålmodighed hvis du støder på en udfordring og vær nysgerrig på, hvad årsagen kan være ved bl.a. at gennemgå listen nedenfor over fejlfinding og løsninger eller kontakt os for råd og vejledning, hvis du har brug for yderligere hjælp.

    Vi er her for at hjælpe

    Hvis du oplever udfordringer i forbindelse med brugen af dine negleprodukter, er du altid velkommen til at kontakte os for skræddersyet rådgivning og gode råd. Vi står altid til rådighed og vil utrolig gerne hjælpe med alle typer af spørgsmål. Se alle mulighederne for at få hjælp lige her.

    Udfordringer ved påføring

    Hvorfor hærder mit produkt ikke?

    Inden du går igang med at fejlsøge på hvorfor dit produkt ikke hærder ordentligt, skal du lige tjekke, om det måske blot er et "sticky layer". Sticky layer er et ganske tyndt klistret lag, der sidder oven på alle UV-hærdende produkter (med undtagelse af Top Coat No Wipe). Sticky layer er helt normalt og må ikke fjernes. Formålet med sticky layer er, at det sikrer, at alle lag hæfter/klistrer ordentligt til hinanden. Top Coat No Wipe er det eneste produkt der ikke efterlader sticky layer, da det i sagens natur er det øverste og sidste lag. Du kan kende sticky layer på, at det kun er et helt helt tyndt lag der klistrer. Såfremt du oplever, at det ikke kun er et tyndt klistret lag, men at en større del af produktet er blødt eller flydende, så kan der være noget galt med hærdningen.

    Når et produkt ikke hærder ordentligt, er problemet stort set altid ved UV-lampen. Derfor skal du først tjekke om lampen har en defekt. Tjek om alle dioderne inde i lyskammeret er tændt og at der ikke sidder rester af gammelt produkt og blokerer for lyset. Såfremt lampen ikke har en defekt, kan det måske være, at du har en UV-lampe der simpelthen ikke er god nok. Alle de UV-lamper vi sælger på Neglefeber.dk er af yderst høj kvalitet, og vi garanterer altid, at de hærder alle vores produkter effektivt. Såfremt du dog har købt en lampe fra en anden forhandler, kan vi ikke garantere kvaliteten. Du kan tjekke din lampe ved at sikre dig følgende:

    1) Tjek at din UV-lampe er en UV/LED lampe, der leverer UV lys via LED dioder (de små firkantede pærer/dioder). De må altså ikke være en gammel UV lampe der lyser via lysstofrør.

    2) Tjek at din lampe kan leverer mindst 48W og har en bølgelængde på 365nm+ 405nm.

    3) Tjek at din lampe har en CE-godkendelse via et mærke der f.eks. sidder i bunden af lampen. Mærkningen skal være placeret på selve lampen og ikke kun på emballagen.

    4) Tjek at din UV lampe har en integreret adapor og altså ikke får strøm via USB stik og kræver en lille USB adaptor. De fleste USB adaptorer kan nemlig højest levere mellem 5W og 20W. Så hvis UV-lampen reelt skal bruge 48W, kommer der ikke nok strøm igennem til at levere den krævede styrke

    5) Tjek at din UV lampe generel føles som om, at den er lavet af nogle ordentlige materialer og har en god kvalitet.

    Hvorfor rynker min Gel Polish når jeg hærder den?

    Hvis du oplever, at der kommer rynker i din Gel Polish når du hærder den i UV-lys, er det fordi du har påført et for tykt lag. Tag det af igen og påfør helt tynde lag. Hellere 3 helt tynde lag end 2 tykke lag.

    Hvorfor kommer der striber/riller i min Gel Polish?

    Hvis du oplever, at der kommer striber/riller i din Gel Polish, er det muligvis fordi du har påført et for tykt lag. Tag det af igen og påfør helt tynde lag. Hellere 3 helt tynde lag end 2 tykke lag.

    Alternativt kan det være fordi du holder penslen forkert når du påfører lakken. I stedet for at pensle lodret på neglen, så hold penslen næsen vandret med neglen. Dette gør nemlig, at du "flyder" din Gel Polish mere jævnt på istedet for ubevist at "skrabet" farven af ved hver enkelt strøg.

    Jeg har svært ved at finde Soft Gel Press On Tipper, der passer i bredden. Kan jeg så ikke bruge dem?

    Den perfekte press on-tip passer nøjagtigt fra side til side uden at have en for bred eller smal c-kurve og vil derfor hverken hive i eller presse på neglen. Såfremt du ikke kan finde en tip, der passer perfekt til din negl, kan du vælge en tip, der som udgangspunkt er for stor, men som passer med c-kurven. Derfra kan tippen files til, så den ligeledes passer perfekt med din negls sider og form på neglebåndet. 

    For at lære meget mere om at finde den korrekte størrelse tip, kan du finde vejledning her:

    Soft Gel Press On Tipper: Læs mere fra side 62 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Klassiske tipper: Læs mere fra side 64 (Polygel) eller side 52 (Builder Gel) i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Jeg har svært ved at undgå at få produkt på huden. Hvordan kan jeg undgå det?

    1. Hvis du føler, at din Gel Polish flyder ned i neglebåndet, kan det være en indikator for, at du har lagt et for tykt lag. For tykke lag kan give rynker i overfladen, ujævn farve eller forblive uhærdet. Dertil kan det naturligvis flyde ned i neglebåndet, så sørg derfor altid for at lægge helt tynde lag. Den bedste metode til dette er, at du skraber det meste af Gel Polish-farven af på indersiderne af flaskens hals inden, at du påfører på neglen.

    2. Hvis du har svært ved at lave en skarp farvekant, som ligger helt tæt op ad neglebåndet uden at ramme huden, kan du med fordel bruge en af vores tynde Art Brush Short til at skubbe farven lidt længere op mod neglebåndet. Metoden til dette vises i alle vores videoguides, hvor der bruges Gel Polish.

    3. Hvis det skulle ske, at du får produkt på huden, skal det fjernes hurtigst muligt. Måden, som du kan gøre dette effektivt på, er ved at bruge vores Micro Wipe Sticks med Cleaner+, som nemt fjerner alle slags produkter og renser på samme tid. Alternativt kan du bruge en rosenpind.

    Jeg har svært ved at lave en korrekt opbygning og apex. Hvordan gør jeg?

    Når du arbejder med Builder Gel (som er flydende og selvnivellerende), kan du lave en apex ved at bruge tyngdekraften. Dette gøres ved at vende fingeren på hovedet efter, at Builder Gel er påført. Arbejdes der med Polygel, som er mere fast i konsistensen, vil det være nødvendigt at forme apex i hånden eller file den frem efter hærdning. For at lære meget mere om korrekt opbygning af neglen, kan du læse mere fra side 13 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Mine negle buer opad, og der er derfor svært at få en pæn form. Hvad gør jeg?

    Den opadbuede vokseretning (også kaldet skihopnegle) vokser lige eller nedadbuet ud fra neglebåndet og ender ud i en opadpegende bue for enden af neglen ved den frie kant. Ofte ses en trapeznegleform (trekantformed negl) også hos dem, der har en opadbuet vokseretning. Ved denne type vokseretning kan det være særligt udfordrende både at lave forstærkning og forlængelse med en korrekt balanceret negl. Det kan dog sagtens lade sig gøre med den rette teknik og en portion tålmodighed.

    Før placering af enten tipper eller skabelon, er det vigtigt, at neglen klippes helt kort. Gerne så kort, at der kun er ca. to mm fri kant tilbage. Jo kortere neglen er, jo mindre vil den stikke op i vejret. Tricket er at sørge for at få skabt en god apex (buen midt på neglen), der ved skihopnegle danner grundlaget for neglens nye form. Det gælder altså om at få vendt det nedadbuede “hul” midt på neglen således, at det i stedet bliver en fin opadbuende apex.

    Hvis du har brug for mere viden eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for skræddersyet rådgivning og gode råd. Vi står altid til rådighed og vil utrolig gerne hjælpe med alle typer af spørgsmål. Se alle mulighederne for at få hjælp lige her.

    Min negl vokser meget nedad og der er derfor svært at få en pæn form. Hvad gør jeg?

    Den nedadbuede negleform (også kaldet ørenæb negl) har en forhøjning af neglen omkring midten, hvilket giver en meget kraftig bue. Dette medfører også, at neglen vil kroge nedad, når den vokser ud. Ved denne type vokseretning er det ekstra vigtigt at være opmærksom på at skabe balance i neglens styrkepunkt ved at file siderne af neglen (sidevæggene) lige. Neglen må altså ikke kroge nedad, idet det skaber en ubalance og vil skabe et udsat knækpunkt midt på neglen. Sidevæggene er dermed det største fokuspunkt for at skabe en balanceret negl med en nedadbuet vokseretning.

    Hvis du har brug for mere viden eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for skræddersyet rådgivning og gode råd. Vi står altid til rådighed og vil utrolig gerne hjælpe med alle typer af spørgsmål. Se alle mulighederne for at få hjælp lige her.

    Jeg oplever en brændende fornemmelse på mine negle, når produkterne hærder. Er det farligt?

    Når de kemiske komponenter i Builder Gel og Rubber Base kommer i kontakt med UV-lys, kan der opstå en varmedannelse i produktet (også kaldet “heat spikes” eller “eksotermisk varmereaktion”), hvilket kan mærkes som en brændende fornemmelse i neglene. Selvom det kan gøre ondt, er det hverken farligt eller skadeligt. Tag altid hænderne ud af UV-lampen, hvis det brænder, eller brug Low Heat Mode, der over 90 sekunder gradvist øger UV-lysets effektivitet og derfor sikrer en blidere hærdning. Ingen af produkter fra The Gel Collection giver nogen som helst varmereaktion, så The Gel Collection kan uden bekymring bruges hvis man vil undgå “heat spikes”.

    Udfordringer med holdbarhed og brug generelt

    Jeg oplever, at mit produkt lifter/slipper fra neglen

    Når man arbejder med negleprodukter, er spørgsmålet ikke om man vil kommet til at opleve lift. Det er nærmere et spørgsmål om, hvornår. Lift kan nemlig ske for alle, og som nybegynder vil man sandsynligvis opleve det hyppigere.

    Lift er, når negleproduktet løfter sig fra neglepladen – og der kan være rigtig mange årsager til, at det sker. Det kan opstå flere steder på neglen, og placeringen kan faktisk fortælle meget om den underliggende årsag. Det er f.eks. ikke altid den samme årsag og løsning når et lift opstår rundt om neglebåndet, som hvis det f.eks. opstår ude på spidsen af neglen.

    Se vores guide om lift for at få en dybdegående gennemgang af årsager og løsninger til de forskellige typer af lift lige her.

    Hvorfor hænger mine Soft Gel Press On Tipper fast i f.eks. Mit hår, når de groer ud?

    Når din Soft Gel Press On Tipper hænger fast i dit hår eller tøj, skyldes det, at du ikke har fået sat din Soft Gel Press On Tipper ordentlig fast nede ved neglebåndet, eller at du ikke har fået tilfilet tipperne nok. For at undgå dette kan du have fokus på din påsætning af Soft Gel Press On Tipperne, så overgangen fra naturneglen til toppen af tippen bliver så glidende som mulig.

    Du kan læse mere om korrekt påføring af Soft Gel Press On Tipper i side 62 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Mine negle er ømme, når jeg bruger tipper (både klassiske og Soft Gel Press On Tipper). Hvad skyldes det?

    Det er vigtigt, at Press On Tipperne passer perfekt til neglene og hverken presser på eller hiver i den naturlige negleform. En for stor press on-tip vil gå ud over neglens kanter og/eller have en bredere c-kurve (bue) end den naturlige negl. Modsat vil en for lille press on-tip ikke dække hele neglen og/eller have en smallere c-kurve end den naturlige negl.

    Den perfekte press on-tip passer nøjagtigt fra side til side uden at have en for bred eller smal c-kurve, hvor den derfor hverken hive i eller presse på neglen. Hvis du ikke kan finde en tip, der passer perfekt med både sider og c-kurve, kan du vælge en tip, der som udgangspunkt er for stor, men som passer med c-kurven. Derfra kan tippen files til, så den ligeledes passer perfekt med neglens sider og formen på neglebåndet.

    Hvis du vil lære mere om den korrekte størrelse tip, kan du finde en mere detaljeret vejledning her:

    Soft Gel Press On Tipper: Læs mere fra side 62 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Klassiske tipper: Læs mere fra side 64 (Polygel) eller side 52 (Builder Gel) i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Hele min negl falder af efter et par dage. Hvad kan det skyldes?

    Der kan være rigtig mange årsager til, at ens nylavede negle falder af. De hyppigste årsager til det er:

    • at du har en negletype, som har sværere ved god hæftning (fx olierede eller tynde negle).
    • at produktet ikke er ordentligt gennemhærdet i UV-lampen.
    • at hænderne er ekstra udsatte for slag, stød, kemikalier, vand mv. i dagligdagen.
    • at du ikke har fulgt anvisningerne ved påføring af produktet.
    • at opbygningen og formen af neglen ikke er optimal (fx ved manglende styrkepunkter).
    • at du har en negleskade eller neglesygdom

      Listen ovenfor er ikke udtømmende, men kan give en idé om, at der kan være mange årsager til, at negleproduktet løfter sig før tid.
    Min negl knækker midt på neglen, eller revner lige der, hvor min naturlige negl starter. Hvorfor?

    Jeg har Gel Polish på:
    Hvis et knæk midt på den naturlige negl opstår imens, at du har Gel Polish på, er årsagen ofte, at neglen er for tynd eller skrøbelig til at kunne bære Gel Polish alene. I så fald anbefaler vi, at du laver en forstærkning af den naturlige negl inden, at du påfører Gel Polish. Dette kan enten gøres med Polygel, Builder Gel eller Rubber Base. Du kan se videoer af, hvordan du forstærker sin negl via vores videoguides her.

    Jeg har Polygel eller Builder Gel på:
    Hvis et knæk midt på neglen opstår, mens du har negleprodukt på, er årsagen ofte, at neglens form ikke er opbygget korrekt og dermed ikke har de korekte styrkepunkter. Det er altså altafgørende, at formen på neglen opbygges korrekt.

    Neglens form kan du sammenligne lidt med en bro. Hvis broen skal kunne holde til alt den vægt, der skal køre på den, så skal den have nogle styrkepunkter. Præcis det samme skal neglen. Ellers vil den let og hurtigt knække, eller det hårdere produkt vil slippe fra den blødere negl.

    Styrkepunktet bygges ved at forme en buet “upper arch”, hvilket betyder, at neglen bygges i en jævn bue fra neglebånd til neglespids. Cirka midt på upper arch skal der placeres et styrkepunkt, som er det øverste punkt på upper arch. Dette øverste styrkepunkt kaldes for apex. Apex er dermed det øverste punkt på neglens buede form.

    For at lære meget mere om korrekt opbygning af neglen, kan du læse mere fra side 13 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    Udfordringer ved eller efter aftagning

    Jeg oplever, at mine negle bliver tynde/røde/ømme efter aftagning

    Hvis dine negle bliver f.eks. hvide, røde, tynde eller ømme efter aftagning af dine negleprodukter, er der uden tvivl noget der går galt i aftagningsprocessen. Negleprodukternes ingredienser og sammensætning, kan i sig selv ikke give negleskader - det er processen omkring aftagningen, der er årsagen.

    Det absolut vigtigtste ved aftagning er, at du beskytter din egen naturnegl mod unødig hård håndtering. Du må altså ikke skrabe hårdt på neglen eller file ned i naturneglen med en fil, der ikke er specifikt beregnet til naturneglen. Når du har opløst dit produkt efter vores vejledning, skal produktet gerne være opløst nok til, at du let kan skubbe det opløste produkt af med en rosenpind. Hvis ikke det let krakelerer af, skal du gentage aftagningsprocessen – ikke bruge kræfter eller tvinge produktet af. Det kan nemlig give skadedet og tynde negle.

    Den bedste måde at sikre, at du fremover kan aftage uden skade for din egen naturnegl, er at se vores guideguides omkring aftagning og følge den nøje step-by-step. Du finder vores videguides lige her.

    Mine negle er grønne efter aftagning - hvad gør jeg?

    Hvis dine negle har grønlige områder i overfladen efter, at du har haft et negleprodukt på, er der god sandsynlighed for, at du har gået greenie. Greenie er en meget udbredt tilstand, hvor neglen har fået en grønlig/brunlig plet, efter at man har haft negleprodukt på. Det ser ikke rart ud, men er heldigvis helt ufarligt.
    Greenie forårsages af en jordbakterie, der hedder pseudomonas. Pseudomonas findes overalt i vores sfære, som eksempelvis i skovbunden, i havens jord, i husets potteplanter, i jordresterne på vores indkøbte grønsager, i luften omkring os og så videre. Derfor eksponeres vi dagligt for bakterien, uden at den gør nogen skade.

    Problemet opstår, hvis pseudomonas-bakterien får optimale leveforhold, hvilket den får, når den befinder sig i mørke, fugtige og iltfattige områder. Dette kan eksempelvis være i det hulrum, der opstår mellem den naturlige negl og et negleprodukt, som har løftet sig fra neglen. I takt med, at bakterien lever og formerer sig, vil området på neglen langsomt blive misfarvet. Farven vil gå fra en gullig farve til en mere grøn farve og til sidst blive en brunlig plet. Jo længere tid bakterien har levet, jo mørkere vil farven i neglene være.

    Greenie er altså let at behandle ved at gennemgå følgende procedure:

    1. Fjern ALT produkt fra neglen. Selve det grønne/brune område på neglen må IKKE files væk, da man i så fald risikerer at lave en fileskade i naturneglen. I stedet skal det vokse ud med neglen. Når alt produktet er fjernet, vil bakterien komme i kontakt med ilt og sollys, hvilket vil dræbe bakterien. Selvom den grønne/brunlige farve stadig kan ses, vil bakterien ikke længere kunne leve og formere sig.

    2. Desinficer neglene ved at rense med en desinfektionsvæske. Vask derefter hænderne grundigt, og rens neglene med Cleaner+.

    3. Desinficer alle de negleværktøjer, som har været i kontakt med greenie-bakterien. Hvis ens file og pensler ikke kan desinficeres, skal de smides ud.

    4. Udfør en omhyggelig PREP, og sørg for, at neglene er helt gennemtørre. Der kan herefter påføres nyt produkt.

    Jeg har svært ved at aftage/soake mit produkt med acetone. Hvad er årsagen?

    Først og fremmest skal du tjekke om produktet, som du har på, er udviklet til at kunne blive soaket. Nogle produkter kan nemlig opløses i en acetonebaseret væske, hvor andre skal files af. Generelt kan alle slags Gel Polish soakes af, men det er sjældent at hårde gels (eksempelvis Polygel og Builder Gel), kan soakes. Hos Neglefeber har vi med The Gel Collection dog udviklet alle vores produkter således, at de godt kan aftages med Fast Acetone Remover - herunder Polygel. Dette er gjort for at sikre en skånsom metode til aftagning uanset hvilket produkt, at du bruger.

    1. For at opnå en lettere og hurtigere aftagning, anbefales det, at du filer cirka halvdelen af din Gel Polish af, såfremt dette er det eneste, som du har på neglen. Hvis du yderligere har påført Polygel, anbefales det, at du filer 80-90% af gel-produktet af.

    2. Når du skal påføre dine Soak Off Wraps, er det endvidere vigtigt, at du hælder rigeligt med Fast Acetone Remover væske på, så væsken ikke fordamper undervejs. Lad det soake i cirka 10 minutter.

    3. For at hjælpe til en mere effektiv opløsning, kan du lægge hånden i et lunt håndklæde, eftersom varmen vil gøre således, at Fast Acetone Remover har endnu bedre forhold for at virke optimalt.

    4. Når dine Soak Off Wraps har siddet i 10 minutter, skal du kun pakke en finger ud af gangen, når du skal skrabe produktet forsigtigt af med en rosenpind.

    For at lære meget mere om aftagning, kan du læse mere fra side 21 i teoribogen eller via vores online læringsunivers her.

    OBS: Det vigtigste, når du aftager dine negleprodukter, er at beskytte din egen naturnegl mod unødig hård negleteknik. Du må aldrig skrabe hårdt på hverken produkt eller negl eller file ned i naturneglen. Når du har opløst produktet i 10 minutter, skal produktet gerne være opløst nok til, at du let kan skubbe det opløste produkt af med en rosenpind. Hvis ikke det er tilfældet, skal du file endnu mere produkt af (uden at ramme naturneglen) og gentage soak-off processen.

    Mange kan blive forskrækket, hvis deres negle er meget bløde lige efter aftagning. Det er dog helt normalt, at naturnegle er bløde efter at have været forseglet med produkt over en længere periode. I takt med, at der atter tilføres ilt til neglenes keratinceller, vil de hurtigt blive hårde og stærke igen. Dette sker som regel inden for 24 timer.

    Udfordringer med tilbehør

    Jeg har svært ved at bruge den elektriske neglefil. Den smutter/hopper for mig, når jeg bruger den. Hvad kan jeg gøre? 

    Hvis din elektriske “hopper” eller “smutter”, når du bruger den, er det ofte fordi, at du har den på for lave omdrejninger. Din elektriske neglefil vil i dette tilfælde ikke have kræft/styrke nok til at kunne fjerne produktet, som du er i gang med at aftage, og den vil derfor begynde at hoppe, når den ikke længere kan file produktet jævnt af. Prøv derfor at sætte omdrejningerne op og eventuelt gå ned i grovhed til en finere bit, så du ikke risikerer at gøre skade på negl eller hud.

    Det er meget vigtigt at sige, at du altid skal være yderst påpasselig og skånsom, når du bruger en elektrisk neglefil. Hvis du ikke føler, at du har kontrol med filen, så kan du eventuelt prøve at overgå til sandruller/sanding bands i stedet for, eftersom de er meget egnet til nybegyndere.

    ×

    Vælg variant