Studentermedhjælper til udvikling og drift

Er du organiseret, dynamisk og har lyst til at være en del af en spændende scaleup? Brænder du for at få hands-on erfaring med at drive en virksomhed og arbejde tæt sammen med ledelsen? Neglefeber søger en dygtig studentermedhjælper, som vil fungere som en hjælpende hånd for vores founder, samtidig med, at du får mulighed for at være en aktiv del af virksomhedens daglige drift og udvikling.

Dine primære opgaver
Som studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med vores founder Signe og assistere med en bred vifte af opgaver:
  • Administrativ support til Signe, herunder håndtering af kalender, planlægning af møder og koordinering af opgaver, aftaler og deadlines.

  • Du vil spille en aktiv rolle i forskellige projekter, der både involverer drift og udvikling af virksomheden. Dette kan indebære alt fra markedsanalyse, strategiudvikling til implementering af nye forretningsprocesser. Du får muligheden for at tage ansvar for dine egne initiativer, hvilket giver en unik chance for at påvirke virksomhedens retning.

  • I samarbejde med Signe vil du være involveret i den daglige drift. Dette kan omfatte opgaver såsom koordinering mellem forskellige afdelinger, overvågning af driftsprocesser og sikring af, at alle aspekter af virksomheden kører glat.

  • Du vil fungere som et bindeled mellem Signe og andre interessenter, både internt i organisationen og eksternt. Dette inkluderer at håndtere kommunikation, koordinere med teammedlemmer og interagere med kunder eller forretningspartnere.

  • Som en del af et dynamisk team vil du fra tid til anden blive bedt om at påtage dig forskellige ad hoc-opgaver. Disse vil variere i karakter, men er afgørende for at sikre, at Neglefeber når sine mål og deadlines. Opgaverne kan spænde bredt og vil give dig en dyb indsigt i, hvordan en scaleup drives.


Kvalifikationer
  • Du er studerende inden for marketing, kommunikation, webudvikling, digital marketing eller lignende.
  • Har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Svensk og norsk er en fordel, men ikke et krav.
  • Har gode IT-kundskaber og er fortrolig med brug af forskellige digitale platforme og værktøjer.
  • Du har interesse for negleprodukter og har mod på at dygtiggøre dig inden for faget både teoretisk og praktisk.
  • Du har en indre ild og interesse for at være med på en spændende iværksætterrejse.


Hvad vi tilbyder

  • En unik chance for at få praktisk erfaring med e-commerce i en spændende branche.
  • Stor mængde af ansvar af både strategisk og hands-on karakter. 
  • Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie.
  • Et fantastisk team med stærkt sammenhold, hvor dine ideer og bidrag værdsættes og gør en forskel.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med plads til personlig og faglig udvikling.


Hvad kan du forvente?
Neglefeber er en scaleup-virksomhed, der på kort tid er vækstet helt enormt. I 2023 vandt  vi bl.a. E-handelsprisen for “Bedste nye e-handelsvirksomhed” som Dansk Erhverv står bag og blev nomineret som “Årets nye Danske brand” af Danish Beauty Award – og vi har planer om at føre væksten videre på samme niveau. Derfor har vi brug for en studentermedhjælper der kan bidrage til vores vækstrejse.
Hos Neglefeber bliver du en del af et dedikeret team på otte kollegaer, der alle er drevet af passionen for at skabe det bedste negleunivers. Vi arbejder i et energisk, hyggeligt og personligt miljø, hvor fokus er på, at du skal føle dig glad og motiveret, når du går på arbejde.

Vi er stærkt overbeviste om, at de bedste resultater opnås, når vi har frihed til at tænke kreativt og arbejde selvstændigt inden for vores opgaveramme. Derfor har vi skabt et arbejdsmiljø, hvor du får masser af frihed og fleksibilitet til at forme dit arbejde, så det passer til dine styrker og interesser.

Selvom vi er et lille team, har vi store ambitioner og arbejder konstant på at vokse og forbedre os. Dette betyder, at vi altid er åbne for nye idéer og initiativer, og at du vil have rig mulighed for at præge din rolle og dagligdag.

Vi prioriterer teamwork højt og har en stærk tro på, at vi når længere ved at hjælpe hinanden. Dette betyder, at du kan forvente en støttende atmosfære, hvor vi alle arbejder sammen mod vores fælles mål. Hos Neglefeber er ingen opgave for stor eller for lille - vi løfter i flok og fejrer vores succeser sammen.

Arbejdstid og sted
Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen, med mulighed for mere. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstid og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine studiekrav. Dog forventer vi, at du kan møde ind på kontoret mindst 2 gange om ugen, så du kan blive en integreret del af vores team og fællesskab. Dertil at du kan deltage på events og arrangementer udenfor normal arbejdstid.
Vores kontor er beliggende i Hørsholm (forholdsvist tæt på motorvejsafkørslen), men det er muligt, at vi rykker tættere på København inden for det næste års tid.

Løn og samtaler
Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi lukker for nye ansøgninger den 12. december. Samtaler bliver afholdt løbende i december. 

Sådan ansøger du
Såfremt du mener, at rollen vil være dit absolut drømmejob, så gør du blot følgende:
  1. Skriv en mail til signe@neglefeber.dk med emnefeltet “Ansøgning til studentermedhjælper - (Indsæt dit fulde navn)”.   Husk også at angive præcis hvilken stilling du ansøger til, da vi pt søger flere studentermedhjælpere på samme tid.

  2. Vedhæft dit fulde CV

  3. Vedhæft en videoansøgning (på max 3 minutter) hvor du besvarer følgende spørgsmål:
  • Hvorfor mener du, at rollen er dit drømmejob?
  • Hvad mener du, at du vil kunne bidrage med hos Neglefeber?
  • Har du erhvervs- eller studieerfaring der er relevant?
  • Tilføj gerne anden information, som du mener, at vi bør vide om dig.


BEMÆRK! Ansøgninger uden video bliver ikke besvaret og bliver ikke taget i betragtning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte founder Signe på signe@neglefeber.dk.